Advent – lys i mørket og duften af jul

Den første søndag i advent er noget helt særligt. Det første lys i adventskransen tændes og nedtællingen til juleaften er i gang: det er nu juleforberedelserne begynder.

Mange har en tradition med at klippe julestads 1. søndag i advent eller bage småkager med familie og venner, mens man drikker gløgg og spiser æbleskiver. Advent er med andre ord begyndelsen på en sjov tid for både børn og voksne; der er forventningens glæde ved julekalendere, der er julefrokost på arbejde og julefest i skolen. Vi hygger simpelthen om hinanden.

Man begynder også at kunne dufte gran hist og her, måske fra adventskransen. Måske, fordi den jo hverken behøver at være rund eller af gran. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for moderne adventskranse. Den skal bare have 4 lys som markerer de fire søndage op til juleaften. Men vi synes nu at der noget hyggeligt ved en helt traditionel grankrans.

Advent er også for alvor startskuddet for julegaveindkøb. Flere og flere vælger at gøre det nemt for sig selv ved at købe julegaverne på nettet i god tid for at undgå julestress og menneskemylder ude i butikkerne. Det mærker vi også her hos Euroflorist. Flere og flere vælger at sende en julegave i form af blomster med en gave som f.eks. en æske chokolade eller en flaske rødvin. Vi leverer helt frem til juleaftensdag, så du kan være sikker på, at din julehilsen kommer frem inden juleaften.

Tags from the story
, ,
Skrevet af
More from EuroFlorist

Hvornår fejrer vi fædrerne?

Traditionen med Fars dag opstod i USA i 1910. Det var kvinden...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *